Roomy Wall
Roomy Wall er et enkelt og fleksibelt vægsystem, der skaber mulighed for en dynamisk, funktionel og personlig indretning. Vægsystemet er tiltænkt kontor- og uddannelsesmiljøer, hvor der er behov for at dele eksisterende lokaler op i mindre rum uden at skulle bygge permanente vægge.
Vægsystemets frontpaneler er lydabsorberende og bidrager dermed til at sikre en god akustik og et lavere støjniveau. Frontpanelerne kan farveprintes på begge sider og ved hjælp af det simple kliksystem kan panelerne vendes, klikkes på plads og skabe et helt andet udtryk på få sekunder uden at lave en ny modulopstilling.
Et Roomy Wall modul leveres som en samlet ramme. Der findes tre modulstørrelser; Large, Medium og Small. Alle Roomy Wall moduler er designet til at passe sammen uafhængig af størrelse.
Materialer:
Rammemodulet af aluminium samlet med hjørner af stål. Frontpanelerne er en lydabsorberende filtplast af 100% polyester med UV-tryk. Samlings- og vinkelemnerne er af stål og hjørneclipsene i indfarvet POM (polyoxymethylen).
Roomy Wall afgiver ingen farlige dampe eller kemikalier til omgivelserne, og ved slitage eller skader kan alle delkomponenter leveres som reservedele. Foruden den støjdæmpende effekt er Roomy Walls frontpaneler fremstillet af genanvendelig plast bl.a. fra gamle drikkeflasker og er slidstærkt, genbrugeligt, brandhæmmende og Økotex-certificeret.
Roomy Walls frontpaneler kan farvetrykkes på begge sider efter ønske og efter en specifik trykfil. Vi tilbyder også færdigdesignet grafisk tryk til frontpanelerne.